NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I dette nummer stiller vi skarpt på selve EU. Hvordan fungerer unionen? Hvad beskæftiger EU sig med? Hvad består EU overhovedet af? Og hvem gør hvad i EU? Vi gennemgår overordnet hvilke områder EU lovgiver på og hvordan EU ellers har indflydelse på vores hverdag.
Vi gennemgår EUs forskellige institutioner og den kompl...
Læs mere
»Det vi ser nu, er resultatet af en samfundsmæssig proces, hvor målet er at skabe en fælles EU-stat.«
Sådan sagde juraprofessor Vagn Greve til NOTAT i 2007 om strømmen af EU-initiativer på det retslige område. Spørgsmålet er, om han får ret i sin profeti, eller om retspolitikken er for stærkt forbundet med nationalsta...
Læs mere
Danskerne kommer til at træffe et stort valg inden jul - og det er ikke valget mellem and og flæskesteg. Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) regeringsgrundlag, skal vi nemlig snart stemme om afskaffelsen af retsforbeholdet.
Afstemningen er ikke udskrevet e...
Læs mere
I bogen Loven beskriver juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen en samtale ved Waterloo, hvor Napoleon i 1815 led sit endelige nederlag til englænderne og preusserne. Samtalen handler om en militæroperation, hvor både tyske og engelske tropper deltager under hver sin general.
Den tysk-engelske styrke når til et område, ...
Læs mere
Europol er den enhed, der varetager det fælles politisamarbejde i EU, og som med lidt god vilje svarer til FBI i USA. Da EU ikke er en føderalstat, har Europol dog ikke helt samme kompetence som FBI, men fungerer snarere som en støtte for medlemslandenes politimyndigheder.
Europols erklærede mål er at ”støtte og styrk...
Læs mere
30 rumænske børn blev i 2014 reddet fra fangenskab og udsigten til slavehandel. 1.027 personer blev anholdt og 599 kilo kokain beslaglagt i den fælles-europæiske aktion, der blev kendt som operation Archimedes. Rob Wainwright, direktør for Europol, der stod bag operationen, kaldte den en milepæl i bekæmpelsen af organiseret k...
Læs mere
Ja eller nej til en ændring af det danske retsforbehold. At være eller ikke være med i EU’s retspolitik – det er spørgsmålet.
Men står det klart for politikere og befolkning, hvad EU’s retspolitik er for en størrelse? Et samarbejde mellem 28 lande, der spænder fra ægteskaber og konkurser til terrorbekæmpelse og fælles...
Læs mere
I marts besluttede Landsretten, at Lars Bohn, chef for et datterselskab under det konkursramte OW Bunker, skulle udleveres til Italien. De italienske myndigheder havde eftersøgt ham, da han var under mistanke for at deltage i mafiavirksomhed og bedrageri af særlig grov karakter.
Med henvisning til menneskerettighedern...
Læs mere
Kommissionen, EU’s daglige ledelse, har siden 1999 omtalt retspolitikken som ”et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed”. De egentlige lovgivere, justits- og indenrigsministrene, omtaler sig selv som Ministerrådet for Retlige og Indre Anliggender, på EU-dansk forkortet til RIA.
Forskellen er ikke en tilfældighe...
Læs mere
Det kan blive svært for regeringen at få det danske EU-forsvarsforbehold afskaffet. Der er nemlig stigende opbakning til at beholde forbeholdet. Er der nu et stort flertal for at beholde det.
Mens 36 procent af danskerne gerne ville beholde forsvarsforbeholdet i juni, er det tal nu steget til 46 procent. Samtidig er a...
Læs mere
Den folkeafstemning om forholdet til EU, som premierminister David Cameron har stillet briterne i udsigt en gang i 2017, får en slags snigpremiere allerede næste år.
Inden juni næste år skal regeringen og parlamentet i London nemlig beslutte sig for, om Kommissionen og EU’s domstol skal have u...
Læs mere
Professor Peter Nedergaard er kendt som en varm tilhænger af EU. Men det betyder ikke, at han er tilhænger af udviklingen, som den er foregået i de senere år.
»Noget tyder på, at en ny euopæisk integrationsmodel er ved at opstå af euro-krisens aske – Fleks Europa,« skriver han i et indlæg i »Børsen« onsdag den 26. sep...
Læs mere
Et flertal af De Konservative er nu så kritisk indstillet over for EU, at partiledelsen ikke kunne få vedtaget et program, der ønskede at afskaffe de danske forbehold. Det fik kun støtte fra en tredjedel af de delegerede ved partiets landsmøde, oplyser Jyllands-Posten mandag den 1. oktober i artiklen »K-toppen stemt ned efter...
Læs mere
Selv om dagene bliver kortere og temperaturerne lavere, ser man stadig nogle kvinder stå på Istedgades fortov i deres stramme, tynde jeans. Et par af dem bærer knæhøje, sorte støvler, alle er iklædt varme jakker og med make-up i ansigtet.
Denne formiddag har fem østeuropæiske gadeprost...
Læs mere
25 EU-lande blev i 2011 enige om et direktiv – en fælles lov, som bl.a. fortæller, hvordan menneskehandel skal defineres og straffes.
Storbritannien stod sammen med Danmark på sidelinjen, men briterne har siden hægtet sig på de øvrige 25’s beslutning – og det samme har Danm...
Læs mere
Omkring 40 væsentlige retspolitiske EU-sager vil blive behandlet under Danmarks justitsminister Morten Bødskovs ledelse gennem det næste halve år. Det, selvom Danmarks retslige forbehold gælder indenfor det meste af EU's Retlige og Indre Anliggender (RIA), og Danmark derfor ikke har stemmeret på møderne.
Ret...
Læs mere
En ‡ la carte-løsning, hvor lande vælger, hvad de vil deltage i, kaldes på EU-sprog for opt in, til forskel fra opt out, hvor man slet ikke deltager. Mulighed for at skifte fra opt out til opt in på retsområdet fik Danmark sikret sig i forhandlingerne om Lissabon-traktaten.
VK-regeringens plan var så, at Dan...
Læs mere
Stigen til et fælles asylsystem (CEAS – Common European Asylum System) består af seks trin i form af forskellige retsakter. Det handler dels om eksisterende EU-love, der skal laves om, dels om nogle nye initiativer.
Tidligere var målet at blive færdig i 2004, siden blev det til 2010. Nu er det planen, at EU...
Læs mere
58 kommende EU-love, blandt andet om familiesammenføring, retshjælp og politisamarbejde kommer ikke til at gælde i Danmark. Det viser nye opgørelser fra regeringen og Folketinget.
Danmark vil i øget udstrækning havne udenfor eller blive en EU-fri zone på det retslige område som følge af det retlige forbehold.
...
Læs mere
Danmark vil i øget udstrækning havne udenfor, eller blive en EU-fri zone på det retslige område.
Opgørelser fra Udenrigsministerie...
Læs mere
Danmark vil i øget udstrækning havne udenfor, eller blive en EU-fri zone på det retslige område.
Opgørelser fra Udenrigsministerie...
Læs mere
Danmark vil i øget udstrækning havne udenfor, eller blive en EU-fri zone på det retslige område.
Opgørelser fra Udenrigsministerie...
Læs mere
Det begyndte med en ny, omfattende traktat. Maastricht-traktaten skulle omdanne det daværende EF-samarbejde til en Europæisk Union, EU. I Folketinget stemte 125 for Maastricht-traktaten, mens kun 30 stemte imod, men ifølge Grundloven skulle der være folkeafstemnin...
Læs mere
Egentlig skulle det have været en forfatning, som gjorde det klart, at EU er en eller anden form for statsdannelse med præsident, udenrigsminister, nationalsang og andre symboler.
Sådan kom det ikke helt til at gå.
Et flertal i Frankrig og Holl...
Læs mere
Egentlig skulle det have været en forfatning, som gjorde det klart, at EU er en eller anden form for statsdannelse med præsident, udenrigsminister, nationalsang og andre symboler.
Sådan kom det ikke helt til at gå.
Et flertal i Frankrig og Holl...
Læs mere
Det begyndte med en ny, omfattende traktat. Maastricht-traktaten skulle omdanne det daværende EF-samarbejde til en Europæisk Union, EU. I Folketinget stemte 125 for Maastricht-traktaten, mens kun 30 stemte imod, men ifølge Grundloven skulle der være folkeafstemnin...
Læs mere
Det begyndte med en ny, omfattende traktat. Maastricht-traktaten skulle omdanne det daværende EF-samarbejde til en Europæisk Union, EU. I Folketinget stemte 125 for Maastricht-traktaten, mens kun 30 stemte imod, men ifølge Grundloven skulle der være folkeafstemnin...
Læs mere
Egentlig skulle det have været en forfatning, som gjorde det klart, at EU er en eller anden form for statsdannelse med præsident, udenrigsminister, nationalsang og andre symboler.
Sådan kom det ikke helt til at gå.
Et flertal i Frankrig og Holl...
Læs mere
Der var flere formål med indførelsen af en fælles mønt.
Med samme mønt kunne omkostningerne ved handel og investeringer på tværs af grænserne bringes ned, og priserne i forskellige lande ville blive sammenlignelige. Euroen ville, mente fortalerne, styrke den økonomiske vækst og føre til...
Læs mere
Der var flere formål med indførelsen af en fælles mønt.
Med samme mønt kunne omkostningerne ved handel og investeringer på tværs af grænserne bringes ned, og priserne i forskellige lande ville blive sammenlignelige. Euroen ville, mente fortalerne, styrke den økonomiske vækst og føre til...
Læs mere
Der var flere formål med indførelsen af en fælles mønt.
Med samme mønt kunne omkostningerne ved handel og investeringer på tværs af grænserne bringes ned, og priserne i forskellige lande ville blive sammenlignelige. Euroen ville, mente fortalerne, styrke den økonomiske vækst og føre til...
Læs mere
Det allerførste forslag fra EU's svenske kommissær var om opgradering af det tekniske udstyr til Frontex, EU's særlige kontor til samordning af den fælles grænsekontrol.
Hun vil give Frontex penge til at købe blandt andet droner – førerløse fly – til at opdage både med flygtninge i Middelh...
Læs mere
Det allerførste forslag fra EU's svenske kommissær var om opgradering af det tekniske udstyr til Frontex, EU's særlige kontor til samordning af den fælles grænsekontrol.
Hun vil give Frontex penge til at købe blandt andet droner – førerløse fly – til at opdage både med flygtninge i Middelh...
Læs mere
Det allerførste forslag fra EU's svenske kommissær var om opgradering af det tekniske udstyr til Frontex, EU's særlige kontor til samordning af den fælles grænsekontrol.
Hun vil give Frontex penge til at købe blandt andet droner – førerløse fly – til at opdage både med flygtninge i Middelh...
Læs mere
Der er lagt store planer for udviklingen af EU på det retspolitiske område i de kommende år. I december 2009 vedtog et EU-topmøde det såkaldte Stockholm-program, der på 81 sider udlægger ambitionerne om nye love, nye institutioner og nye former for koordinering for perioden frem til 2014. Ifølge ...
Læs mere
Der er lagt store planer for udviklingen af EU på det retspolitiske område i de kommende år. I december 2009 vedtog et EU-topmøde det såkaldte Stockholm-program, der på 81 sider udlægger ambitionerne om nye love, nye institutioner og nye former for koordinering for perioden frem til 2014. Ifølge ...
Læs mere
Der er lagt store planer for udviklingen af EU på det retspolitiske område i de kommende år. I december 2009 vedtog et EU-topmøde det såkaldte Stockholm-program, der på 81 sider udlægger ambitionerne om nye love, nye institutioner og nye former for koordinering for perioden frem til 2014. Ifølge ...
Læs mere
I Danmark må man lave satiretegninger af både Gud og Muhammed. Det har rigsadvokaten fastslået. Og i Danmark må man mene at tyrkerne ikke begik folkedrab i Armenien under Første Verdenskrig. Man må være nazist og skrive at jøde-udryddelserne under Anden Verdenskrig slet ikke...
Læs mere
I Danmark må man lave satiretegninger af både Gud og Muhammed. Det har rigsadvokaten fastslået. Og i Danmark må man mene at tyrkerne ikke begik folkedrab i Armenien under Første Verdenskrig. Man må være nazist og skrive at jøde-udryddelserne under Anden Verdenskrig slet ikke...
Læs mere
I Danmark må man lave satiretegninger af både Gud og Muhammed. Det har rigsadvokaten fastslået. Og i Danmark må man mene at tyrkerne ikke begik folkedrab i Armenien under Første Verdenskrig. Man må være nazist og skrive at jøde-udryddelserne under Anden Verdenskrig slet ikke...
Læs mere
I foråret 1999 besluttede EU's statsministre at der skulle nedskrives i et samlet dokument, hvilke grundlæggende rettigheder man har som borger i Unionen. Til skriveprocessen blev der allerede et halvt år senere nedsat et såkaldt konvent – som nærm...
Læs mere
Det er et problem at USA er så dominerende i verden. EU skal have en stærkere rolle. Derfor skal Danmark med i EU’s forsvarspolitiske samarbejde, og derfor vil Socialistisk Folkeparti have ophævet det forbehold for Danmarks deltagelse som har været gældende siden 1993. Det siger partiets forsvars...
Læs mere
Forbeholdenes betydning. Når der i denne tid har været talt så meget om forbeholdenes mulige afskaffelse, skyldes det naturligvis Lissabon-traktaten og udsigten til en snarlig folkeafstemning. Hvis irerne ikke havde sagt nej, ville traktaten have givet forbeholdene langt større betydning, end de ...
Læs mere
Ifølge det danske forbehold deltager Danmark ikke i overstatsligt EU-samarbejde om retspolitikken. Det har hidtil virket i praksis. Meget af politikken har været såkaldt mellemstatsligt, hvor Danmark har kunnet deltage, og på de øvrige områder har Danmark kunnet vælge at indføre EU-reglerne, hvor...
Læs mere
De er skudt op som paddehatte det seneste ti-år, lejrene, centrene, fængslerne, eller hvad de kaldes. De fleste er placeret langs grænserne til EU hvor hundredtusinder af mennesker har søgt lykken i EU, men har fået beskeden: »Uønsket«. Nu venter de kun på at blive sendt tilbage til der hvor de kom fra.
...
Læs mere
I øjeblikket behandles et forslag fra EU-Kommissionen som vil føre til skrappe sanktioner over for arbejdsgivere, der har ansat indvandrere uden opholds- og arbejdstilladelse. Forslaget er omfattet af det danske forbehold, men da forbeholdets skæbne snart skal afgøres ved en folkeafstemning, kan reglerne og...
Læs mere
Da Edinburgh-aftalen om de fire danske forbehold blev indgået i 1992 kom formuleringen til at være ganske speciel. Der står nemlig at »Danmark vil deltage fuldt ud i samarbejdet om retlige og indre anliggender« på grundlag af de regler som gjaldt i Maastricht-traktaten.
Undrende har mange igennem ...
Læs mere
Hun sagde først nej, så sagde hun ja, måske, men med forbehold. Og den dag i dag lader giftermålet stadig vente på sig. Den tøvende brud, Danmark, vil stadig ikke indlade sig betingelsesløst på det indgåede forhold.
Det hører til sjældenhederne at forlovelser varer 14 år eller længere, og hvor det måske aldr...
Læs mere
Ændringerne af retspolitikken i forslaget til en ny traktat for EU er ganske vidtgående. Og det er de på tre måder:
14 år er gået, og vi er stadig kun forlovet uden at være gift med EU’s retssamarbejde. Men den går ikke længere. Nu vil vi snart blive tvunget til at beslutte os: Skal vi gifte os uden flere betingelser? Skal vi sige nej og trække os ud af forholdet – eller skal vi måske satse på nogle helt nye betingelser for det for...
Læs mere
»Vi kan ikke længere, udelukkende på nationalt plan, afgøre hvilket udstyr der er brug for, og dernæst gennemføre separate nationale forskningsprogrammer og ordninger for indgåelse af kontrakter,« sagde EU’s udenrigspolitiske koordinator Javier Solana efter vedtagelsen den 14. maj af en ny investeringspulje...
Læs mere
For Europa bør opgaven på verdensscenen bl.a. være at imødegå de nye sikkerheds-trusler gennem samarbejde og respekt for et internationalt retssamfund, der bygger på institutioner og samarbejdsstrukturer som f.eks. FN og NATO. Det afgørende er, at det ikke er »magtens ret«, men »rettens magt«,de...
Læs mere
Det er en af flere konklusioner i en analyse af hvordan de ukendte beslutningstagere i EU samarbejder med hinanden.
Analysen viser at nogle lande er meget mere populære end andre, og at de nu 27medlemslande har delt sig sel...
Læs mere
Justitsminister Lene Espersen placerer sig selv, regeringen og Danmark på en slags EU-politisk midtbane.
»Vi er selv åbne for at flytte nogle beslutninger (fra enstemmighed til flertal - red.) Nogle har været ude og tale om grænseoverskridende kriminalitet,« sag...
Læs mere
Det kan f.eks. være breve og regnskaber som udleveres til hinanden i straffesager, og det skal ske uden først at tage stilling til om der nu også er tale om kriminelle gerninger i eget land.
D...
Læs mere
Anført af Berlingske Tidende, der med tidligere chefredaktør Karsten Madsens ord gerne vil være regeringens »defensor«, er der fløjtet til ny kamp om Danmarks retlige undtagelse. Undtagelsen sikrer os bl.a. imod at blive underlagt et overnationalt EU-politi og en EU-bestemt flygtninge- og indvandrerpolitik...
Læs mere
Forslagene, som ventes at lande på justitsministrenes bord i juni, har følgende hovedpunkter:
...
Læs mere
Kommissionen trækker i land med hensyn til injurier og krænkelser over nationsgrænserne.
Et afsnit om medier og beskyttelse af personlige rettigheder fjernes fra et aktuelt forslag til forordning om lovvalgsregler i EU – bestemmelser om hvilke love som skal gælde i sager hvor medlemsl...
Læs mere
I oktober 2003 trængte 15 aktivister ind i Landbrugets hovedkvarter Axelborg i København. De løb op på taget og hængte et stort protestbanner ned ad bygningens facade. Det havde teksten »Nej til GMO svin« og var underskrevet »Greenpeace«.
Aktionen var en krænkelse af landbrugsorganisationernes ejendom, og de...
Læs mere
Selvfølgelig må man ind imellem såre religiøse følelser. Hvis man ikke havde gjort det, havde vi hverken haft reformationen, oplysningstiden eller deraf demokratiet og den danske grundlov fra 1849. Det bedste, der kan komme ud af den aktuelle Muhammed-krise, er derfor at gammel-danskere og nydanskere foren...
Læs mere
Venstres medlem af EU-Parlamentet, Karin Riis-Jørgensen, er tilsyneladende blevet bekymret over at et stigende antal danskere ønsker at bevare forbeholdene i EU-samarbejdet.
Ifølge Børsen for 6.12.2005 vil hun have nedsat en forbeholdskommission, som kan »forberede vælgerne til et fremtidigt op...
Læs mere
EU-domstolens strafferetsdom fra den 13. september (se NOTAT 30.9.2005) har nu givet EU-kommissionen blod på tanden.
I dommen slog EU-dommerne fast at EU-samarbejdet også omfatter beslutninger om fælles strafferet – overtrædelser af EU-love skal straffes på den samme måde i alle medlemslande.
...
Læs mere
Da jeg i 1960'erne studerede statskundskab på Aarhus Universitet, havde vi i international politik et emne, der hed »småstats-teori«. Det handlede om de begrænsninger, som små stater naturligt er underlagt i deres udenrigspolitiske handlefrihed, men også om hvordan velrenommerede småstater kan ...
Læs mere
EU's regeringsledere har erklæret tænkepause og opfordret til en bred og omfattende diskussion om EU og fremtiden.
I den anledning bringer NOTAT en række interviews, hvor vi vil præsentere spændende tanker og forslag til, hvordan samarbejdet i Europa kunne se ud, og hvordan vi kommer i den retning.
...
Læs mere
Skal EU have lov til at straffe? Eller hører det til medlemslandenes suverænitet?
11 lande siger nej til at overlade denne kompetence til EU. De repræsenterer 67 % af befolkningerne i EU. Fire store lande siger nej. Danmark siger nej. Et komfortabelt stort blokerende mindretal i Ministerrådet s...
Læs mere
Der er vælgerflertal for at afskaffe Danmarks EU-undtagelser over for forsvarssamarbejdet og euroen. Og lige mange danskere siger ja og nej til at afskaffe forbeholdet over for EU's rets- og udlændingepolitik, skriver Kristeligt Dagblad 21.6.2005.
Det viser en meningsmåling, som Catinét Research h...
Læs mere
USA vil fra den 25. oktober 2005 kræve visum af alle indrejsende, der ikke har et elektronisk foto i deres pas.
Det vil skabe store problemer for alle danskere, der skal til USA efter dette tidsrum.
De kan nemlig ikke bare gå til deres paskontor og få et pas, der opfylde de amerikanske bestemmelser. Da...
Læs mere
»Vi vil ikke kunne færdiguddanne soldater på den tid, men vil kunne tilbyde en grundlæggende basisuddannelse, man kan bygge videre på,« sagde ministeren da han for nylig h...
Læs mere
Problemet var at Danmark på dette tidspunkt var det eneste land...
Læs mere
retsundtagelse.dk hedder hjemmesiden, der indeholder analyser med udgangspunkt i et projekt om om...
Læs mere
Samtidig advarer SFU sit moderparti imod indgå et nyt Nationalt Kompromis, sådan som SF medvirkede til, da Maastricht-afstemningen blev sendt til ...
Læs mere
De fleste af stramningerne på udlændingeområdet, som VK-regeringen fik indført fra den 1. juli, ser ud til at blive upåvirket af kommende fælles EU-regler om familiesammenføring.
Men den ny udlændinge-grænse på syv år kan komme for skud, hvis man – som regeringen ønsker det – afskaffer det retslige forbehold...
Læs mere
Det fik folketingsgruppen mandat til på partiets landsmøde i sidste weekend i Middelfart, hvor 66 procent af de over 300 delegerede stemte for og 31 p...
Læs mere
Der bliver talt meget om forenkling af procedure, antallet af Kommissærer og de nationale parlamenters indflydelse i EU i disse dage. Forfatningen skal skrives, og den skal helst nå rundt om det hele. Det så Marlene Wind, lektor og Ph.d. i Statskundskab ved universitetet i København også gerne, at den dan...
Læs mere
Den lov om fælles europæisk arrestordre, som Folketinget har vedtaget, undergraver retssikkerheden og tager ikke højde for forbehold om fair rettergang.
Jeg har to bemærkninger: Den første er om substansen i lovforslaget, d.v.s. en ...
Læs mere
I et overraskende udspil til Regeringskonferencen har det italienske formandskab lavet om på betingelserne for den betændte forsvarsdiskussion.
En forsvarsgaranti – ligesom i NATO – skal ikke længere kun gælde for de EU-stater, som indgår i et såkaldt forstærket samarbejde med hinanden. Forsvarsgarantien skal nu...
Læs mere
Men også andre lande har undtagelser på en række områder, og mange af dem er ved at blive flyttet over i den nye forfatning.
Storbritannien er ligesom Danma...
Læs mere
SF’s spidskandidat til valget til EU-Parlamentet offentliggøres på onsdag den 10. december. Otte kandidater kappes om de godt 6.000 SF-medlemmers gunst.
Favoritterne er det nuværende EU-medlem, Pernille Frahm, eller medlem af Folketinget, Margrete Auken.
Partikontoret har stillet otte spørgsmål til alle ...
Læs mere